mandag den 25. juni 2012

Mal en tavle på døren

Det er så hyggeligt at have en tavle, hvor børnene kan tegne og skrive. Vi har været meget glade for den vi har, og den bliver brugt flittigt. Til højtider, fødselsdage, til jul, halloween og til påske bliver den dekoreret med fine tegninger. Til hverdag er der kærlige hilsner og dejlige børnetegninger. Når gæster kommer på besøg, skriver vi velkommen. Når børn er i den alder, hvor de øver sig på at skrive pæne bogstaver, er det også en god øvelse at skrive på tavlen. Jeg har malet med magnetmaling på døren, og efter at det var helt tørt, malede jeg med tavlelak. Vi kan derfor også sætte papir fast med magneter på tavlen. Jeg vil dog ikke anbefale magnetmalingen, da tavlen så ikke er helt glat og sværere at skrive på. Har du ikke en dør, der egner sig til at blive malet på, kan du også male på en plade, som du kan sætte op på en væg. Du kan også male på et skab. Min datter har dekoreret tavlen i dag... nedtælling til ferie!

2 kommentarer:

  1. Jeg elsker tavlelak. Har 2 døre med tavlelak på, som jeg malede helt tilbage i 1999 og de holder stadig. En i køkkenet til vores aftaler og en på toilettet (indersiden) med sjove anekdoter og tekster. Man skulle jo nødig kede sig, når man er derude, hvor sultanen ikke kan sende sin tjener :-D

    SvarSlet
  2. ...Og nu har du fået et virkelig dejligt hus Bettina, som du kan indrette rigtig lækkert :-)Hvor skal der males med tavlelak?

    SvarSlet