torsdag den 11. oktober 2012

Loppefund i 100 kg-klassen

Jeg har været på loppemarked på Thorstedlund Kunsthøjskole, der desværre måtte lukke og nu er blevet solgt. Det er et vidunderligt sted. Alt inventar fra kunsthøjskolen skulle sælges, og jeg har været så heldig at få fat i denne fantastiske gamle grafikpresse. Jubii hvor er jeg glad, og jeg glæder mig som et lille barn til at komme i gang med at lege.
Billedet hang i den gamle kostald på kunsthøjskolen, der har været brugt til trykkerum. Jeg kan ikke tyde signaturen på trykket, så jeg ved ikke hvem kunstneren er. Genkender du kunstneren, så læg endelig en kommentar. Jeg synes, at dette grafiske tryk er så smukt og sikke et stort arbejde.
Grafikpresse, kunstbøger, lærred, tusch, staffelier, lysbord... mange skønne ting, som jeg glæder mig til at arbejde med og blive inspireret af.

5 kommentarer:

  1. Wow hvor er du heldig! Jeg var så heldig at få lov til at tømme deres tekstilværksted dengang tekstil afdelingen desværre måtte lukke.....dejligt, men trist at de har måttet dreje nøglen om.....det blir spændende at se hvad du får lavet med pressen :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ej hvor dejligt, at du fik lov til at tømme deres tekstiltrykværksted. Der var heller ikke mange serigrafirammer tilbage.

      Slet
  2. Sikken et "loppemarked" på en ØV måde, men sikken en ting. Bliver spændende at se hvad du kan lave med den;0)

    SvarSlet
  3. Det er bare et superfund, tillykke med det:-)
    Jeg kan godt forstå du glæder dig til at komme igang med at lege, gad godt selv at få fingrene i sådan en grafikpresse. Glæder mig til at se resultaterne hvis du viser dem her på bloggen.
    venlig hilsen Christina

    SvarSlet
    Svar
    1. Christina, dine vidunderlige tegninger vil egne sig så godt til tryk med serigrafirammer, men også til linoleum og andre tryk. Når en tegning er overført til en serigrafiramme, kan man også trykke på papir. Akvarelpapir egner sig rigtig godt til at trykke på.

      Slet