søndag den 20. januar 2013

Se lige her hvad der blev trykt...



En dejlig dag med kreative kvinder på kursus i tekstiltryk. Eva, der er kunstner, arbejder meget fantasifuldt. Hun har klippet sit motiv ud i en plastikpose, og bagefter er det blevet belyst over på en ramme. Da rammen blev løftet fra stoffet ved første tryk, sagde vi alle i kor...wau!

Kreative Mona fotograferer meget, og hun er også dygtig til at arbejde med Photoshop. Det er der kommet dette smukke print ud af. Er det ikke bare fint! Du kan klikke ind på hendes blog her.

Tina eksperimenterede med svulmetryk (billedet øverst til højre). Det svulmer op, når det bliver varmefikseret. Hun fik styr på alle teknikker, og hun vil bruge tekstiltryk med de unge på sin skole. Ellen fik arbejdet både med tryk på stof og på lærred. Se hendes søde tryk med huse. Ellen har så mange gode ideer til, hvordan man kan arbejde med de kreative fag i skolen. Mona og Ellen har taget turen helt fra Sønderjylland til Helsingør, så de kunne være med til kursus på Kronborg.  
På mine workshops fortæller jeg, hvordan du kan arbejde med tekstiltryk hjemme hos dig selv, og hvordan du kan indrette mørkekammer, så du kan arbejde med fototeknik. Jeg giver tips til en billig lampe, som du kan belyse dine rammer med.

Der er to pladser på kurset den 23. februar. Det er stadig til intropris på 1000 kr. Fra 1. marts er prisen 1200 kr incl. materialer. Send en mail hvis du gerne vil med. Den 16. februar holder jeg også et kursus i eksperimenterende maleri og collage. Alle kurser afholdes på mit værksted 16C på Kronborg. Du kan læse mere her.

5 kommentarer:

  1. Hvor ser det altså skønt ud Nanette og sikke nogle flotte tryk de damer fik lavet:-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, vi havde en dejlig dag! Der blev grinet og snakket, imens der blev arbejdet flittigt :-)

      Slet
    2. Åh - jeg glæder mig til det bliver min tur ; ) og til at møde jer!!!
      : )

      Slet
  2. Hej Nanette. Tak for en rigtig inspirerende og skøn dag, er helt høj endnu ;O), et er sikkert - der skal arbejdes videre med alt det jeg har lært. Evalueringen hjem i bilen fik topkarakter ;O)
    Hyggeligt at møde dig, havde jeg bare boet lidt tætter på, så var jeg nok kommet igen ;O)
    Jeg har også lavet et indlæg om dagen på min blog.

    Mona

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Mona. Tak for de smukke ord. Hvor er jeg glad for at læse, at I giver mig topkarakter... ih hvor er I søde! Dejligt, at I er blevet inspireret til at arbejde videre med design og teknikker derhjemme. Meget hyggeligt at møde dig :-)

      Slet