torsdag den 14. februar 2013

Se 100.000 sugerør på Louisiana!


Bor du i nærheden af Kunstmuseet Louisiana, og har du endnu ikke set udstillingen med amerikanske Tara Donovan, så tag kæresten eller din veninde med til Humlebæk. En virkelig nytænkende og spændende kunstner. På billedet ses et udsnit af en enorm stor skulptur, der er sat sammen af kugler, der er konstrueret af sølvbånd! Vi var egentlig taget på hyggetur til Louisiana for at se Andy Warhols tidlige tegninger, de skuffede, men så så vi udstillingen med Tara Donovan. En uventet overraskelse, og vi var begge begejstrede!

Den skønne sølvfarvede bog indeholder billeder af alle skulpturerne fra udstillingen. Skulpturer hvor der er brugt virkelig store mængder af sugerør, glaspinde, tandstikker, nåle, knapper og sølvbånd. 

På en af væggene var der opstillet sugerør i en mængde vi aldrig havde set før, og en kæmpe skulptur med knappenåle, der er selvbærende...nu siger jeg ikke mere andet end, se udstillingen der varer indtil d. 20. maj 2013. Jeg kan anbefale en guidet tur på udstillingen, da der er så mange sjove anekdoter og forklaringer på, hvordan skulpturerne er lavet.

Du kan læse mere her

På denne Valentines dag kan du også få lidt inspiration til DIY-kort, som du kan kreere. Se her.  
Jeg håber, at du får en dejlig dag.

2 kommentarer:

  1. Tusinde tak for tippet, det lyder meget spændende! Det vil jeg helt sikkert huske på :-)
    Rigtig god dag.

    SvarSlet
  2. Selv tak :-). Tænk mange af skulpturerne er blevet lavet på Louisiana af Tara Donovan og hendes assistenter.

    SvarSlet