mandag den 28. oktober 2013

Inspiration til serigrafitryk

 
Her er lidt inspiration til dig, der har lyst til at kaste dig ud i den verden af muligheder, der er indenfor serigrafi og tekstiltryk. Mine motiver er ofte tushtegninger eller fotografier, som jeg har bearbejdet i Photoshop. Man kan også lege i InDesign, ligesom en helt almindelig kopimaskine kan bruges til meget sjovt! Du kan kopiere kaffebønner... som på billedet ovenover, havregryn, ris, bønner, grene eller hvad du nu kan få ind under glaspladen i en kopimaskine. Motivet kan du forstørre eller spejlvende, og du kan bruge en søger til at finde det bedste udsnit af motivet.

Du kan overføre motiver fra fotografier, som du har taget i naturen, i byen eller på en rejse. Tegninger tegnet med en sort sprittusch eller en pen egner sig også til tryk. Prøv at lege med flydende tusch. Der opstår mange spændende motiver. Du kan arbejde videre med tegningerne på computeren eller en kopimaskine.
 
Du kan også bruge billeder fra bøger eller sjove gamle magasiner,  Motivet kopieres/ laserprintes i en god kvalitet, så alle gråtoner fjernes. De kopieres derefter over på overheads, og i mørkekammer overføres de til serigrafirammer.
 

 
Billedet ovenover har jeg taget med for at vise dig, hvordan et billede fra naturen kan få et helt andet udtryk ved at bruge en farve, der er langt fra den originale farve. På denne collage har jeg trykt med en ramme med et motiv af en træstamme. Alle gråtoner er fjernet i Photoshop, og rammen er belyst i mørkekammer. Jeg er vild med makrobilleder, og de egner sig så godt til at blive overført til serigrafirammer.

6 kommentarer:

  1. Dejlige tryk! Jeg elsker også at afprøve muligheder og se hvad der kommer ud af dem. Kaffebønnerne er bare for herlige :-)

    SvarSlet
  2. Det er altså fantastisk hvad man kan lave på tryk... Flot!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak! Jeg er vild med at designe nye motiver til tryk.

      Slet
  3. Som altid fint det du laver.
    Håber snart du finder nogle lokaler, så du kan komme i gang igen.
    Jeg har i går kommet fotoemulsion på 2 rammer, printet på overheadplastik og skal belyse i morgen.
    Jeg har en pige i min klub, der er rigtig god til at tegne bla. ansigter, jeg spurgte om hun ville tegne en masse der sad "oveni" hinanden. Det ville hun heldigvis. Den tegning skal være i den ene ramme. Jeg håber og krydser fingre for, at det bliver ligeså godt som det er inden i mit hoved.
    De Bedste Hilsner.
    Mette

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Mette :-) Dejligt at høre at du arbejder godt med fototeknikken.

      Slet